h1

Aaaaaaaaaahfslapning

22. november 2010

I fredags råforkælede jeg mig selv.

Kl. 9.30 havde jeg et møde i Søborg, og derefter var planen, at jeg stort intet skulle lave.

Ud over at købe nye bluser til Noah (som vokser med lynets hastighed) – og en varm vinterfrakke til mig selv. For jeg har hørt rygter om, at vinteren kommer nu, og at det bliver koldt. Og sidste vinter frøs jeg. Min eneste frakke var ikke varm nok, og med jakke på var det iskoldt om numsen og lårene.

I år nægter jeg at fryse, når klapvognen og hunden skal luftes!

Og det kommer jeg formentlig heller ikke til, for mellem indkøb af tøj til Noah, indkøb af bryllupsgave, indtagelse af sandwich hos Joe & the Juice, indkøb af strikket lammeørevarmerdims hos Magasin, indkøb af fødselsdagsgave, indtagelse af en latte hos Kong Kaffe, et par småindkøb i Irma og indkøb af  endnu en bluse til Noah lykkedes det mig at finde ikke bare én, men hele to varme vinterfrakker. Og begge nedsat med 20 %. Yes!

Kl. 15 vendte jeg snuden hjemad igen uden at tage plan B i brug: at tjekke ind på et lille værelse på Skodsborg Kurhotel i 3-4 timer og lægge mig på sengen og stirre op i loftet – kun afbrudt af indtagelse af en kop Roomservice-te og måske en kort lur.

Det må blive en anden dag.

2 kommentarer

  1. […] Og jeg har jo fundet ud af, at det også er helt fantastisk nu at kunne vandre i sne og blæst uden at fryse  […]


  2. […] Og jeg har jo fundet ud af, at det også er helt fantastisk nu at kunne vandre i sne og blæst uden at fryse  […]



Skriv en kommentar